The Edible Schoolyard er et alternativ til fastfood og overvægt

Den amerikanske gourmetkok Alice Waters er grundlægger af The Edible School Yard og foregangskvinde inden skolehaver i Californien. Hendes mærkesag er især den gode sunde mad fra haven og det fælles måltid.

Share on Facebook

Den amerikanske mellemskole Martin Luther King Junior Middle School i Bekeley Californien har femten års erfaring med skolehaven,The Edible School Yard. Haven, der blev grundlagt af gourmetkokken Alice Waters, har været med til  at introducere en helt ny mad- og måltidskultur hos eleverne.

Børnene dyrker grønsager til skoles kantine og er selv med til at lave sund skolemad hver dag. Det giver dem en forståelse for madens vej fra jord til bord, som er sjælden for moderne børn, og det viser dem et alternativ til den fastfood-madkultur, som giver mange amerikanere massive helbredsproblemer i form af overvægt, diabetes og andre livsstilssygdomme.

Martin Luther King Middle School integrerer haven i alle fag.

Share on Facebook

Stjernekok sender skolebørn i grønsagshaven

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen.

Share on Facebook

Af Ulla Skovsbøl

Stjernekokken Alice Waters er primus motor bag The Edible Schoolyard i Berkely, Californien. Hun vil lære børnene sunde kostvaner og respekt for naturen.

I skolehaven ved Martin Luther Jr. Middle School gror 50 forskellige slags grøntsager, blomster og krydderurter, frugtbuske og træer. Den spiselige skolehave er et 5.000 kvadratmeter stort, udendørs klasserum, hvor eleverne lærer om økologi og biologi i praksis.

De skal prøve at have jord under neglene og lave sund og lækker mad af grønsager, de selv har dyrket. På den måde oplever de ved selvsyn, at maden ikke gror i supermarkedets kølediske eller opstår ud af ingenting i burgerbarens frituregryde og mikrobølgeovn.

Alice Waters, som har grundlagt haven, er et stort navn i USA. Hun er en primus motor i slow-food bevægelsen i USA og driver en berømt restaurant, Chez Panisse, i universitetsbyen Berkeley. Siden 1995 har hun brugt en del af sit overskud på skolehaver forskellige steder i USA. Hendes mål er at gøre op med den usunde amerikanske burgerkultur ved at give børnene smag for gode råvare og mad med kvalitet.

 

Share on Facebook