Nye skolehaver bygger på gammel tradition

Nye, moderne skolehaver spirer og gror på skoler over hele landet. Men ideen om at bruge haven i undervisningen er ikke ny. Der har været skolehaver i Danmark i mere end 100 år.

Share on Facebook
Holluf Pile Skolehave i Odense er en af de nyeste skolehaver i Danmark. Den åbnede for elever i 2016. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

De første danske skolehaver blev anlagt for hundrede år siden, og nogle de ældste, Københavns Skolehaver, findes endnu. Men som for så mange andre fænomener, går det op og ned med skolehaven: I perioder går den af mode – men så dukker den op i gen, bliver genopfundet, redefineret og italesætte på nye måder. Og det sker netop i disse år.

Skolehaven bliver nu tænkt ind i forhold til aktuelle problemstillinger i skolen og samfundet og ikke folkeskolereformen har været med til at gøre skolehaven interessant igen. Den er nemlig relevant i forhold til mange nye krav og vilkår: Skoledagene er blevet længere, og derfor er der behov for mere afvekslende indhold.

Der er kommet krav om mere fysisk aktivitet i løbet af dagen og om mere samspil mellem skolen og det omgivende samfund, og der kan haven også levere. Endelig passer haven godt til tidens interesse for bæredygtighed, økologi, lokalt produceret mad og gode råvarer.

Læring med alle sanser

I London er der i de seneste 10-15 år skudt mange nye skolehaver op rundt om på storbyskolerne. Foto: Ulla Skovsbøl

Der findes efterhånden en del forskning, som dokumenterer, at haven fungerer godt i forhold til mange fag og til mange formål. Skolehaven kan fremme og styrke den faglige læring ikke mindst i naturteknologi og madkundskab, men kan også bruges i andre fag.  Der er altså potentiale i haven, og derfor har den fået en renæssance ikke bare i Danmark, men også i stor stil i verdens storbyer som London, Berlin, San Fransisco, New York og mange andre.

I haven lærer og oplever eleverne gennem alle sanser. Det virker motiverende og gør det, der skal læres, konkret og håndgribeligt.  I haven kan eleverne øve sig i samarbejde om opgaver, som føles umiddelbart meningsfulde, de får træning i at udfolde sociale kompetencer, og haven kan også være med til at fremme inklusion og integration.

Haver til Maver udbredes i landet

Haver til Mavers skolehavekoncept har fået stor udbredelse. Der er nu 36 projekter over hele landet. Foto: Ulla Skovsbøl

I Danmark er det især organisationen Haver til Maver – stiftet i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og virksomheden Aarstiderne – der har haft succes med at relancere skolehavetanken nationalt, Haver til Maver blev grundlagt på det økologiske landbrug Krogerupgaard i Nordsjælland i 2006 og har udviklet et skolehavekoncept med undervisning i have, udekøkken og i naturen.

Organisationen har bl.a. i kraft af bevillinger fra Nordea Fonden – først ti, siden femten millioner – kunnet hjælpe andre haveprojekter i gang rundt om i landet. Resultatet er 36 større og mindre Haver til Maver-projekter, og mange børn er kommet i gang med havedyrkning på den måde. Alene på Krogerupgaard har ca. 1200 elever skolehave hvert år.

Københavns Skolehaver ekspanderer

I Københavnsområdet er det først og fremmest den gamle forening Københavns Skolehaver, der har fået nyt liv ikke mindst i kraft af skolehaveleder Camilla Friederichsen og med støtte fra Københavns Kommune.

Københavns Skolehaver oplever også en stærkt stigende interesse. I 2017 har 33 københavnske skoleklasser skolehave på skemaet, og i alt 1500 børn deltager i et af Københavns Skolehavers tilbud. Det er både børn fra skoler, børnehaver og pasningstilbud, som er med.

For første gang i mange årtier blev der desuden i foråret 2017 taget første spadestik til en ny have i foreningens regi. Den kommer til at ligge på Islands Brygge på Amager.  Københavns Skolehaver har desuden sammen med firmaerne Tagtomat og Kompostbudene vundet et udbud om at udvikle og etablere skolehaver på to byskoler i København frem til 2018


Fakta om skolehaver

Nationalt skolehavenetværk

Camilla Friederichsen og Karen Stevnbak Andersen tog i 2016 initiativ til at stifte et nationalt skolehavenetværk forankret i Naturvejlederforeningen og understøttet af Praktisk Økologi. Man behøver dog ikke være medlem af foreningerne.  Netværket er landsdækkende og åbent for alle. For at komme med skriver man til: camilla_kbhskolehaver@live.dk  eller karenstevnbak@gmail.com


Rådgivning om skolehaver

Praktisk Økologis netværk af haveambassadører har mange havekyndige medlemmer, som kan bistå med praktisk haverådgivning lokalt. Find dem her.

Haver til Maver har en rådgivningstjeneste, som vejleder om etablering, finansiering og drift af skolehaver. Tilbuddet er gratis, men retter sig primært mod nye projekter, der vil bruge Haver til Mavers koncept. Læs mere her.


Mulig finansiering af skolehaver

Rapporter og bøger

Madkulturen: Skolehavemanual
Håndbog i  opstart og drift af skolehaver udarbejdet af Madkulturen i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Undervisningsministeriet.

Madkulturen: Skolehaven i Folkeskolen
Hæfte om hvordan skolehaver kan bruges og integreres i Folkeskolens undervisning udarbejdet af Madkulturen i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Undervisningsministeriet.

Ulla Skovsbøl: Skolehaver i praksis, Forlaget Frydenlund
Inspirationsbog med mange forskellige eksempler på skolehaver og deres anvendelse i ind- og udland)

EMU Danmarks Undervisningsportal: Undervisningsforløb til skolehaven
Læringsmålstyrede undervisningsforløb udarbejdet af Madkulturen for Undervisningsministeriet.

Københavns Skolehaver: De små dyrker. Naturoplevelser  i skolehaver for de mindste

Jacob Keller: Haven til Maven. Naturen på din tallerken, Forlaget Olivia (Undervisningsbog til have, naturfag og madkundskab)

Camilla Otte Roed: Haver til Maver. En guide til jordens bedste klasselokale. Håndbog i etablering af skolehaver efter Haver til Mavers koncept.

Pernille Malberg Dyg: ”Haver til Mave Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram”.

 

Share on Facebook