Haver til Maver indviet i Aarhus

25 skoleklasser i Aarhus får skolehave på skemaet fra næste uge. Kommunen gør Haver til Mavers skolehavekoncept til et læringstilbud for børn i alle aldre med støtte fra bl.a. Nordea Fonden.

Træplantning_500
Haver til Maver i Aarhus blev indvidet af rådmanden for Børn & Unge, som plantede et træ i dagens anledning. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl
Børn, der slæber jord i spande, børn med næsen i kompost, børn der steger snobrød, børn der snakker klogt med høns – børn var der alle vegne, da Aarhus Kommune indviede de sit store skolehaveprojekt på Natursamarbejdet ved Brabrand Sø fredag den 2. maj. 2014.

”Det er dejligt, der er så mange børn i dag, for det er for jeres skyld, vi er her, og vi håber, I kommer til at bruge det her sted rigtig meget,” sagde kommunens rådmand på børne- og ungeområdet Bünyamin Simsek, da han indviede det ene af tre nye skolehavecentre i kommunen. Her skal børn i alle aldre have mulighed for at dyrke have, lave mad af egne grønsager og lære om naturen efter Haver til Mavers skolehavekoncept. Foreløbig gælder tilbuddet for resten af 2014.

Havedans_1_500
Børn, politikere og andre gæster dansede buggi ved indvielsen af Haver til Maver i Aarhus. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Læs videre “Haver til Maver indviet i Aarhus”