Af Ulla Skovsbøl
Børn, der slæber jord i spande, børn med næsen i kompost, børn der steger snobrød, børn der snakker klogt med høns – børn var der alle vegne, da Aarhus Kommune indviede de sit store skolehaveprojekt på Natursamarbejdet ved Brabrand Sø fredag den 2. maj. 2014.
”Det er dejligt, der er så mange børn i dag, for det er for jeres skyld, vi er her, og vi håber, I kommer til at bruge det her sted rigtig meget,” sagde kommunens rådmand på børne- og ungeområdet Bünyamin Simsek, da han indviede det ene af tre nye skolehavecentre i kommunen. Her skal børn i alle aldre have mulighed for at dyrke have, lave mad af egne grønsager og lære om naturen efter Haver til Mavers skolehavekoncept. Foreløbig gælder tilbuddet for resten af 2014.
Simsek fik hjælp af børn både til at plante et træ og klippe det røde bånd ved indvielsen af en nyopført bålhytte. Til gengæld hjalp han så børnene med at skråle boogie-woogie og danse om majstang på den grønne eng ved Natursamarbejdet. Og måske nok så væsentligt har han og hans forvaltning også hjulpet med at etablere de økonomiske rammer for de nye skolehaver i Aarhus. Byrådet har afsat ca. 700.000 til formålet i 2014, men dog endnu ikke lagt sig fast på nogen langsigtet finansiering af skolehavetilbuddet.
25 klasser får have- undervisning
I år skal 25 skoleklasser og børn fra 16 daginstitutioner være med i det nyetablerede Haver til Maver fra maj til oktober. For at gøre tilbuddet tilgængeligt for skoler fra alle hjørner af den langstrakte kommune, er der blevet anlagt skolehaver tre forskellige steder: På Lykkegård i Egå i nord, på Natursamarbejdet ved Brabrand Sø i vest og ved Jordbrugets Uddannelsescenter i syd, der tidligere hed Beder Gartnerskole.
”Vi kunne sikkert have fået mange flere skoler og klasser med, hvis det havde været gratis, men 25 er et meget passende antal”, siger Anne Dissing Rasmussen, som er konsulent i kommunens Børne- og ungeforvaltning med ansvar for skolehaverne. ”Men i og med det koster 10.000 kr. pr. klasse, lægger det en naturlig begrænsning, og det tror jeg er udmærket det første år”, siger hun.
Haver til Maver på fastlandet
Skolehavekonceptet Haver til Maver er udviklet på det økologiske landbrug Krogerupgård i Fredensborg Kommune, hvor mere end 1000 børn hvert år kommer på gården fra forår til efterår, dyrker jorden, laver mad og lærer om madens vej fra have til mave – men mere end det:
”Med tryghed og utrolighed giver vi børnene nogle oplevelser, som de aldrig glemmer. De skal sidde fast i mudder til knæene og blive væk i vildnisset,” siger Søren Ejlersen, der er idemanden bag Haver til Maver og formand for bestyrelsen. Den tæller foruden ham bl.a. stjernekokken fra Noma Rene Redzepi, godsejer Thomas Harttung fra Barritskov Gods og direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjelddal.
Haver til Maver handler også om at udforske ny verdener, det være sig i gastronomien eller i en labyrint at jordskokker, forklarer han, og med en bevilling fra Nordea Fonden på 10 mio. kr. skal konceptet nu rulles ud over hele landet. Der er allerede en stor afdeling i Odense og Søren Ejlersen er godt tilfreds med, at Aarhus nu også kommer med.
”Det er en stor dag i dag. Det er helt fantastisk at Aarhus som den første store kommune på fastlandet også vil udfolde det store potentiale, der ligger i Haver til Maver,” siger Ejlersen, der har stor forventninger til de muligheder, som millionerne fra Nordea Fonden åbner for Haver til Maver.
Udbreddes til hele landet
Pengene skal gå til at udbrede konceptet. En af de ti millioner bliver brugt til udstyr i nye haver. Haverne i Aarhus har således fået haveredskaber, bålkomfurer og andet udstyr betalt af fondsmidlerne. Resten af bevillingen skal bl.a. gå til en formidling af ideerne inklusive løn til to projektmedarbejdere, Tove Preisler og Daniel Hervik, til udvikling og revision af Haver til Mavers koge- og undervisningsbøger og manual, til forskning og til en følordning for undervisere, der vil starte nye skolehaveprojekter.
Søren Ejlersen mener, at folkeskolereformen gør det ekstra presserende at få opdateret materialerne, og at der er et enormt behov for koncepter som Haver til Maver, som passer godt til den nye heldagsskole, giver mulighed for en alsidig skoledag med fysisk aktivitet og mulighed for at udforskning af nye, udendørs læringsrum.
”Alle kommuner i landet råber på materialer der passer ind i skolereformen. Lige efter sommerferien skal de noget helt nyt. Og vi et nødt til at være sindssygt præcise i forhold til at få navigeret undervisningsmaterielt hen i mod noget der passer ind i den”, siger han.
Nordea Fonden vil støtte livskvalitet
Haver til Maver et skolehavekoncept, der lægger stor vægt på mad og maddannelse, og på at børnene skal lære gennem alle sanser og det er netop det, der tiltaler den store sponsor, Nordea Fonden.
”Vores formål er at støtte projekter, der befordrer det gode liv i Danmark, og der har Haver til Maver fundet sin plads”, siger direktør i Nordea Fonden Henrik Lehmann Andersen.
”Det handler om at få børn til at forstå, hvad mad er, og hvor det kommer fra og opleve, at man får vabler i hænderne og sved på panden først. Det er glæden ved at arbejde med maden, inden man spiser den, der er det væsentlige. Der er så mange aspekter af livsglæde i det, og her er det mere følelsen og sansningen, der er afgørende, end f.eks. det hardcore ernæringsmæssige. Det er det væsentlige for os” siger han.
Han understreger, at Nordea Fonden ikke skal finansiere drift af skolehaverne eller løfte finansieringen fra kommunernes skuldre.
”Men vi forventer, der kommer en række steder rundt om i landet, hvor man masse børn får mulighed for at opleve glæden ved mad og lærer madkultur. Det er en vigtig del af livskvaliteten. Vi vil have det skubbet i gang, og dem vi engagerer, skal få kommunerne til at drive det på længere sigt”, siger Henrik Lehman Andersen. ”Vi tror, der er et stort potentiale i det. Bare det at se børns begejstring her i dag er det hele værd ”.
Ingen langsigtet finansieringsgaranti
Børnene, der er kommet til indvielsen, er fortrinsvis fra århusianske børnehaver. De knokler ufortrødent med at slæbe jord i spande og hælde dem i de planterammer, som elever på Egå Produktionshøjskole har lavet til skolehavens bede. Her skal de lidt større skolebørn dyrke deres afgrøder fra næste uge, men de små nyder åbenlyst også at bakse med spande og trillebøre.
”Det her skal være med til at give jer et godt børneliv. Jeg håber, I må få en god høst både hvad angår læring og afgrøder”, siger rådmand Simsek, inden han går – dog uden at have lovet finansiering til mere end dette første år.
”Men jeg håber, I holder sammen og overtaler kommunen til at komme på budgettet,” siger Søren Ejlersen til de århusianske skolehavepionerer, som bliver til tilbage ved bedene og bålkomfurerne.
”Det er promiller af det samlede budget i kommunen, der skal til for at opgradere hele den næste generation til klimadiskussion, bæredygtighed, social sammenhængskraft, ansvar for egen sundhed. De kan få hele paletten i Haver til Maver.”