Ideen om at bruge haven som læringsrum passer perfekt til tankerne bag Ny Nordisk Skole, sagde en begejstret børne- og undervisningsminister på Haver til Mavers første skolehavekonference.
Af Ulla Skovsbøl
“Jeg kan ikke skjule det – jeg er rimeligt begejstret for Haver til Maver. Jeg er fuldstændig vild med ideen om, hvordan man her kan få en undervisning, der kombinerer det bedste af teori og praktik, anvendelsesorientering, bevægelse og trivsel.”
Sådan sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini, da hun fredag den 25. januar 2013 åbnede Haver til Mavers første skolehavekonference på Krogerupgård i Nordsjælland.
“Vi kan jo se i skolehaven, at børnene de trives, og vi ved, at når de synes, det er fedt undervisningsmiljø, så lærer de også bedre,” sagde hun.
Antorini mener, at haven giver unikke muligheder for inklusion af de børn, der klarer sig dårligt i den traditionelle undervisning. Den rummer også muligheder for forløb, der fremmer integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Skolehavekonceptet Haver til Maver i Humlebæk har vakt interesse landet over, og flere kommuner er på vej med skolehaver efter samme model.
Af Ulla Skovsbøl
Gilleleje Kommune har netop bevilliget en million kroner over tre år til at udvikle skolehaver på Rabarbergården hos Louise Køster og Thomas Elletoft. De to initiativtagere starter et Haver til Maver projekt for områdets børnehaveklaser fra foråret 2013.
I Ringsted Kommune går startskuddet for en udgave af Haver til Maver med særligt fokus på naturen som lege- og læringsrum i kombination med havedyrkning og madlavning i det fri, og i Hørsholm er Haver til Maver allerede en realitet med iværksætteren Pernille Schnoor i spidsen.
Jordens bedste klasseværelse
Haver til Maver kalder selv skolehaven for ”Jordens bedste klasselokale,” og ”Virkelighedens Skole.” Konceptet bygger på et samspil mellem havedyrkning, udekøkken og naturformidling. Det er udviklet på Krogerupgård ved Humlebæk i et samarbejde mellem grønsagsfirmaet Aarstiderne og Fredensborg Kommune siden 2006.
I Fredensborg Kommune er Haver til Maver nu et tilbud til alle folkeskolelever, og ca.1200 børn deltager årligt i et Haver til Maver forløb, som består af otte til ti besøg på gården. Odense Kommune har også praktiseret Haver til Maver i flere år – i 2012 med haveforløb for atten skoleklasser.
Haver til Mavers vision:
”Vi har den vision, at skolehaver skal udvikle og udbrede børnenes ejerskab til jorden, ved at lade dem grave, dyrke, høste og lave god mad af den. Naturen som klasserum giver børn jordbundende mad- og miljøoplevelser, konkret indsigt i naturen og de naturvidenskabelige områder, samt helt generelt en større social og faglig forståelsesramme, med større fornemmelse for sammenhængstænkning”.
For første gang i årtier, samles skolefolk fra hele landet for at diskutere skolehaver. Haver til Maver inviterer til konference på Krogerupgård den 25.januar 2013.
Af Ulla Skovsbøl
Den 25. januar 2012 samles skolefolk fra hele landet for at diskutere og dele erfaringer med skolehaver, når Haver til Maver inviterer til konference på Krogerupgård.
Oplægsholderne tæller bl.a. undervisningsminister Christine Antorini, skuespiller og øko-aktivist Jytte Abildstrøm og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Karen Wistoft. Haver til Maver betegner selv konferencen som en spirende dag, hvor deltagerne skal tage “det første spadestik til en bevægelse i børnehøjde, hvor alle børn kan opleve jordens bedste klasselokale”.
Skolehavebevægelsen har dog mere end hundrede år på bagen i Danmark, men Haver til Maver har revitaliseret ideen om at bruge haven som et alternativt læringsrum.