Haver på skolen virker bedre i undervisningen end besøgshaver

Skolehaven på selve skolen er lettere at integrere i undervisningen og i forskellige fag end haver på f.eks. et landbrug, og den lader sig bedre forene med de nye faglige fællesmål, konkluderer ny evalueringsrapport om skolehavekonceptet Haver til Maver.

Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl
Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Tre pædagogiske forskere fra henholdsvis Metropol og Aarhus Universitet konstaterer i en netop udgivet rapport, at lærere og pædagoger involverer sig mere i skolehaven, hvis den ligger på selve skolen, end hvis de skal ud på en gård, et naturcenter eller lignende med eleverne for at få jord under neglene.

Når haven ligger på skolen eller i umiddelbar tilknytning til den, bliver haveundervisningen nemmere integreret i de øvrige fag, sammenhængen mellem udendørs og indendørs undervisning bliver stærkere, og det bliver nemmere at leve op til de forenklede fællesmål, sådan som folkeskolereformen kræver.

Det konkluderer rapporten med titlen ”Haver til Maver udbredelse – Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram,” Forskerne bag den er Pernille Malberg Dyg fra HP Metropol og Karen Wistoft Christoffersen og Mikkel Lassen, begge fra Aarhus Universitet.

De anbefaler at Haver til Maver fremover ikke tager afsæt i haveaktiviteterne, men af det, eleverne skal lære af den – det vil sige i de forenklede fællesmål.

Læs rapporten her

Læs videre “Haver på skolen virker bedre i undervisningen end besøgshaver”

Nyt mobilt skolehavekoncept ruller ud på Skanderborgs skoler

500 skoleelever i Skanderborg Kommune skal teste det nye skolehave-koncept Mobile Haver, som vil gøre det let for lærere og elever at få erfaringer med dyrkning og med at forstå madens vej fra jord til bord.

Eleverne på Gudenåskolen i Ry er klar til at gå i kast med Mobile haver. Foto: Henrik Bjerg for Mobile Haver.
Eleverne på Gudenåskolen i Ry er klar til at gå i kast med Mobile haver. Foto: Henrik Bjerg for Mobile Haver. Foto: Henrik Bjerg ©

Af Pernille Benzon, Mobile Haver

Mobile Haver er en ny og enkel form for skolehave på hjul, som bliver lanceret torsdag 31. marts på Gudenå Skolen i Ry. I løbet af april ruller De Mobile Haver ud til i alt tyve klasser på i seks skoler i Skanderborg Kommune, hvor den nye form for skolehave allerede er blevet døbt “Skanderborgmodellen.”

Den nye form for skolehave på hjul er udviklet i Foreningen Mobile Undervisningshaver og støttes af Skanderborg Kommunes SKØN PULJE, Friluftsrådet, Bevica Fonden og Coop´s Medlemsinnovationspulje. Formålet er at gøre det overkommeligt, let og billigt for skoler at etablere en skolehave og bruge haven i undervisningen.

“Mobile Haver er en pakkeløsning, hvor skolehaverne får leveret alt, hvad der skal til for at få dyrkningen til at fungere. De får plantekasser på hjul, jord, økologisk gødning, frø, planter, dyrkningsvejledninger, undervisningsmaterialer og instruktionsvideoer,” forklarer projektleder Pernille Benzon.

Vi tror, det vil gøre det meget enklere og mere realistisk for skolerne at komme i komme i gang med dyrkningen og med at bruge haven som læringsrum,” siger hun. Læs videre “Nyt mobilt skolehavekoncept ruller ud på Skanderborgs skoler”

Haveambassadør etablerer “Jyske Skolehaver”

Haveambassadør Randi Beirholm har stiftet Jyske Skolehaver, en non-profit organisation, som skal rådgive om etablering og drift af skolehaver primært i Midtjylland. 

 Læs mere på Jyske Skolehavers hjemmeside

7b5b83eec5- Foto: Randi Beirholm
Foto: Randi Beirholm

Af Ulla Skovsbøl

Randi Beirholm brænder for haver, og ikke mindst for at gøre børn interesserede og engagerede i at dyrke planter og holde af haver. Derfor etablerer hun sig nu som skolehavekonsulent med base i Horsens Kommine, hvor hun bor.

“Jeg har 10 års erfaring som bygningskonstruktør med projektering og projektstyring, og de kompetencer kombinerer jeg med livslang praktisk erfaring og interesse for økologisk havedyrkning og en uddannelse som haveambassadør i Praktisk Økologis regi,” forklarer hun.

randi beirholm foto
Randi Beirholm. Stifter af Jyske Skolehaver. Foto: Kirsten Adler

Den midtjyske skolehave-konsulent driver i forvejen fritidstilbudet “På kanten af skoven,” hvor hun fra forår til høst lærer børn at dyrker deres egne økologiske grøntsager og lave mad af dem.

Nu tager hun skridtet til også at få haverne ind på skolerne i lokalområdet ved at tilbyde konsulentydelser til de lærere, der gerne vil i gang med skolehaven, men ikke føler, de har de fornødne kompetencer.

“Lærerne skal stå for den fag-faglige undervisning i skolehaven, men Jyske Skolehaver vil hjælpe dem med de praktiske forberedelser, planlægning af undervisningsforløb og sparring under vejs,” forklarer Randi Beirholm.

Randi Beirholm har oprettet en hjemmeside, hvor man kan læse mere om Jyske Skolehaver og priserne for konsulentydelserne.

Læs mere om Jyske Skolehaver