En barndom i det grønne mindsker risikoen for psykisk lidelse som voksen

Ny forskning viser, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har levet i grønne omgivelser som barn.

Share on Facebook
En barndom i grønne omgivelser reducerer risikoen for at få en psykisk lidelse som voksen, viser et omfattende studie fra Aarhus Universitet. Foto: Ulla Skovsbøl

Det er vigtigt at børn har mulighed for at opholde sig i grønne områder fra fødslen og op til tiårsalderen, for det påvirker deres psykiske sundhed som voksne. Det viser et nyt studie, som forsker fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har gennemført sammen med Center for Registerforskning, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

I studiet har forskerne brugt satellitdata fra 1985 til 2013 til at kortlægge mængden af grønt omkring barndomshjemmet for knap en million danskere, og sammenholdt disse data med risikoen for at udvikle en af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet.

Hele barndommen skal være grøn

Studiet blev offentliggjort den 26. februar 2019 i det ansete amerikanske tidskrift PNAS og viser, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55 pct. mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse – selv når der er taget højde for andre risikofaktorer som socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.

”Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser”, konstaterer postdoc ved
Institut for Bioscience Kristine Engemann, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Unikt datamateriale

”Vores data er ret unikke. Vi har haft mulighed for at trække på en stor mængde data fra danske registre om bl.a. opholdsadresser og sygdomsdiagnoser, og sammenligne det med satellitbilleder, der afslører den mængde grønne områder, hver enkelt har haft omkring sig gennem opvæksten,” fortæller Kristine Engemann.

Kristine Engemann tilføjer, at grønne omgivelser ikke påvirker risikoen for alle de undersøgte 16 psykiske lidelser i lige høj grad. Misbrugslidelser samt neurotiske, stress-relaterede og somatoforme lidelser påvirkes mest af en opvækst i grønne omgivelser, mens det ikke lader til at have betydning for mental retardering og skizoaffektivt syndrom.

Grønne og sunde byer

Forskerne vidste i forevejen, at f.eks. støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser. Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling. Det er alt sammen faktorer, der kan have betydning for ens psykiske helbred.

Derfor justerede forskerne bag det nye studie for de kendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse – eksempelvis socioøkonomisk status og tidligere psykiske lidelser i familien. De er derfor overbeviste om, at der er en tæt sammenhæng mellem byliv og psykiske sygdomme, og den viden er vigtig for den fremtidige byplanlægning. Ikke mindst fordi en større og større andel af befolkningen, også på verdensplan, bor i byer.

En større og større andel af jordens befolkning lever nu i byer, og ifølge WHO lider re end 450 millioner mennesker af en psykisk lidelse globalt – et tal, der forventes at stige.

Share on Facebook

Haver til Maver vil gøre skolehaverne til kraftcentre i lokalsamfundene

Haver til maver har fået næsten to millioner til udvikling af et nyt skolehavekoncept, som integrerer lokalsamfundet.

Skolehaveforeningen Haver til Maver vil i de kommende to år samarbejde med Realdania og Friluftsrådet om et udviklingsprojekt, som skal åbne skolehaven for lokalsamfundet – også uden for skoletiden og være et tilbud for både for børn, unge, voksne og ældre.

Ambitionen er at skabe et flerfunktionelt læringsmiljø, som også kan være katalysator for nye fællesskaber.

”Skolehaver er allerede et meget velfungerende og efterspurgt koncept. Vi ser et stort potentiale i at udvikle haverne som fælles mødested for lokalsamfundet og det lokale foreningsliv, hvor friluftslivet og naturglæden kan blomstre – også uden for skoletid”, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.” Læs videre “Haver til Maver vil gøre skolehaverne til kraftcentre i lokalsamfundene”Share on Facebook

Haver til Maver holder festival og udvider sit foreningsgrundlag

Haver til Maver holder skolehavefestival den 7. september og udvider sit foreningslag, så alle der interesserer sig for skolehaver og arbejdet med natur, have eller mad med børn og unge, kan blive støttemedlemmer.

Share on Facebook

De fleste børn er vilde med skolehaver. Her er det en skoleklasse i Haver til Maver, Aarhus. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Gustav Bech

Festivalen DYRK LIVET handler på overfladen om børn, der dyrker grøntsager, men målet er reelt at skabe kraft bag den store grønne omstilling, som vores samfund står overfor.

Forening Haver til Maver vil derfor udvide sit fundament, fortæller initiativtagerne. Det bliver nu muligt for alle der interesserer sig for skolehaver og arbejdet med mad, natur og dyrkning sammen med børn at blive støttemedlemmer i foreningen.

Skolehaver bringer børn tæt på naturen
– Hvis du aldrig har gravet en kartoffel op, stukket asparges eller snittet en gulerod, så bliver naturen hurtigt noget fjernt og ubrugeligt noget. Skolehaver bringer børn helt tæt på naturen og tilblivelsen af deres mad, og vi ser i disse år rigtig mange nye skolehaver dukke op, fortæller Susanne Leegaard, som er leder af Haver til Maver

– Det er utrolig positivt, og mange flere står i kø for selv at komme i gang. Men man har måske ikke altid den viden eller de redskaber, der skal til for at komme godt i gang, siger hun.

Susanne Leegaard håber at kunne skabe et nationalt fællesskab af skolehaveentusiaster, undervisere, naturformidlere, madfolk, beslutningstagere, aktivister, ildsjæle og dagsordensættere indenfor skolehavefeltet. Læs videre “Haver til Maver holder festival og udvider sit foreningsgrundlag”Share on Facebook