Rudolf Steiner Skolen i Odense fik sin egen skolehave lige ved siden af skolen i efteråret 2012 på en 650 kvadratmeter stor grund.
Det er tanken, at skolehaven kan indgå som en del af undervisningen på de forskellige klassetrin, og at praksis kombineres med teori, så det ikke kun kommer til at handle om at luge have. Rudolf Steiner Skolen ser haven som en oplagt mulighed for at udvikle den virkelighedsnære pædagogik, som skolen er funderet på. I haven får eleverne kendskab til forskellige fænomener ved helt håndgribeligt at arbejde med dem og gøre deres egne erfaringer.
Skolehaven er økologisk/biodynamisk dyrket og lægger sig dermed naturligt i forlængelse af skolens pædagogiske grundlag og Rudolf Steiners tanker om den biodynamiske dyrkningsform, som han i øvrigt er ophavsmand til.
En skolehave behøver ikke at være stor for at fungere godt. Chatsworth Primary School har fjernet fem meter asfalt langs og skabt et alsidigt udendørs læringsmiljø til ”lifeskils”.
Af Ulla Skovsbøl
En skolehave behøver ikke at være stor for at fungere godt. Chatsworth Primary School har fjernet fem meter asfalt langs og skabt et alsidigt udendørs læringsmiljø til ”lifeskils”
Chatsworth Primary Shcool er en grundskole med 500 elever i den grønne middelklasse forstad Hounslow i Londons sydvestlige hjørne. Her har alle elever fra børnehaveklassen til og med tredje skolehave på skemaet en halv dag om ugen.
I 2012 blev ordningen udvidet til også at omfatte anden og tredje klasse. Klasserne er store efter dansk målestok– 30 elever – men på skolehavedagene bliver de delt i to grupper fra morgenstunden. Femten går med skolehavelæreren, og femten bliver hos klasselæreren indenfor. Om eftermiddagen bytter de to hold, så skolehavelæreren altid har det samme forløb to gange på en dag.
Skoleleder, David Wrights begrundelse for at prioritere skolehaven så højt i undervisningen er hverken, at jorden og planterne i sig selv er vigtige eller at mad eller sundhed har specielt høj prioritet. For ham handler haven om livsduelighed:
”I skolehaven får børnene først og fremmest “lifeskills,” selvstændighed og samarbejdsevne, og det er om noget, hvad de har brug for i den verden, der venter dem,” forklarer han.
På Charlton Manor Primary School bliver skolehaven integreret i stort set alle fag, og interkulturelt samarbejde med skoler i Indien og Japan giver havearbejdet en interkulturel dimension.
Af Ulla Skovsbøl
På Charlton Manor Primary School bliver skolehaven integreret i stort set alle fag, og interkulturelt samarbejde med skoler i Indien og Japan giver havearbejdet en interkulturel dimension.
Charlton Manor Primary School er en skole med stor mangfoldighed. 50 forskellige sprog er repræsenteret på skolen. Den ligger i et skoledistrikt, hvor gennemsnitsindtægten i forældregruppen placerer skolen blandt de ti procent ringest stillede i de britiske skolers sociale og økonomiske hierarki.
Men så meget desto mere er der grund til at gøre noget ekstra for at sætte kulør på skolens hverdag, mener skolens leder, Tim Baker, som har udviklet en lang række pædagogiske projekter, der skal fremme kreativitet og læring hos de svageste elever. Et af initiativerne er skolehaven, som ligger i et hjørne af skolens grund bag en bygning, hvor der ind til for et par år siden bare var gammelt skrammel.
Med en investering på næsten en halv million kroner er den tidligere skrammelplads nu forvandlet til en lille oase med grønsagsbede, pergola, bistader, masser af fuglekasser, hønsehus og drivhus. Hele herligheden har kostet næsten en halv million. Tim Baker er kreativ, når det gælder finansiering. Pengene er skaffet gennem fonde, donationer og hos supermarkedskæden Waitrose, som aktivt støtter projekter, der har med børn og mad at gøre.