Skolehaverne har mere end hundrede års historie i Danmark

”Børn glemmer lettest, hvad de har hørt, mindre let, hvad de har set, men aldrig hvad de har udført.” Det Rousseau-citat gjorde kommunelærer P.W. Lindholm til sit eget. Han blev først i 1900-tallet primus motor for den danske skolehavebevægelse, som bliver nytænkt i disse år.

Amager Strandpark Skolehave. Foto Ulla Skovsbøl
Amager Strandpark Skolehave. Foto Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Uddrag fra bogen “Skolehaver i praksis” (Forlaget Frydenlund, 2011):
Havelågen er høj og frønnet, og stakittet skjuler helt, hvad der gemmer sig på den anden side. Vejen her forbi ender i Øresund, og mågerne slår smut ind over land højt oppe på den grå-lyseblå sommerhimmel.

Lågen åbner ind til en hasselsti. Et tæt nøddehegn lukker sig over ens hoved derinde, og stien ender et sted, man ikke helt kan se. Går man derimod til højre, åbner der sig en anden verden her bag stakittet:

En stor have hvor sommerblomster, rødbeder, gulerødder og bønner, kartofler og løg gror lystigt på lige rækker. Tomatplanterne sætter røde frugter, mens squash og asier samler kræfter til at levere en bugnende høst, og et kolossalt kirsebærtræ drysser sine røde bær gavmildt i græsset.

DSC_0369
Arne og Jytte i bag majsen i Amagerstrand Skolehave, 2010. Foto: Ulla Skovsbøl ©

En mand ordner haveredskaber ved et lille skur. En kvinde kører med en trillebør længere nede i haven. Det er Arne Grønbæk og Jytte Palmelund. Læs videre “Skolehaverne har mere end hundrede års historie i Danmark”

Nepalesiske skolebørn dyrker deres egen frokost i skolehaven

Den lille danske forening, Skoleliv i Nepal, hjælper fattige skoler i Nepal med at etablere skolehaver, som skal levere grønsager til børnenes skolemad. Nu turnerer de på danske skoler for at fortælle om arbejdet.

Elever i Nepal 4Af Ulla Skovsbøl

I det sydvestlige Nepals flade landbrugsland har børnene på to små fattige skoler travlt med at luge og vande deres små økologiske skolehaver. Grøntsagerne i haverne skal bruges til den skolemad, som børnene, hver dag får serveret til frokost.

Haverne er blevet etableret med hjælp fra den lille danske forening skoleliv i Nepal, som siden 2009 har sørget arbejdet for bedre skolemad til nepalesiske skolebørn i det sydvestlige Nepal siden 2009.

”Før fik børnene enten en pakke nudler, lidt kiks eller slet ingenting, og det betød, at de havde svært ved at koncentrere sig om undervisningen, og at mange gik hjem til frokost og blev væk fra eftermiddagstimerne,” fortæller Anne Mette Nordfalk, formand og stifter af foreningen.

Læs videre “Nepalesiske skolebørn dyrker deres egen frokost i skolehaven”

Berlin-gymnasium vælter muren til det grønne læringsrum

Mens danske skoler fortrinsvis bruger skolehaven til 3. og 4. klasse, har Paulsen Gymnasium i Berlinerbydelen Berlin-Steglitz anlagt en skolehave på 6000 kvadratmeter, som bruges i undervisningen på 6.-13. klassetrin.

Paulsen_rektor Foto Ulla Skovsbøl
Paulsen Gymnasiums rektor Martina von Rinsum har hele vejen igennem bakket biologilærernes ide om at integrere haven i undervisning op. Foto Ulla Skovsbøl ©

Murens fald den niende november 1989 var en verdenshistorisk begivenhed. Murens fald på Paulsen Gymnasium i Berlinerbydelen Berlin-Steglitz den niende november 2010 gik mere upåagtet hen i offentligheden, men for skolen har det betydet en kæmpe forskel. Muren adskilte skolegården fra en 6000 kvadratmeter stor have, som har forældre fik etableret i 1965, men som i mange år lå ubrugt hen.

”Det var den mur, vi besluttede at bryde ned, og hvad var mere naturligt end at gøre det på den niende november, som jo er dagen, hvor vi river mure ned i Tyskland,” siger rektor Ulrike von Rinsum.

Læs videre “Berlin-gymnasium vælter muren til det grønne læringsrum”