I april 2017 er produktionsgartner Chantelle McLean klar til at tage imod de første tre klasser fra Næstved i en nyetableret skolehave på Vildmosegård i landsbyen Ladby. Den nye skolehave bliver en del af Haver til Mavers netværk.
I hundreder af år græssede alle Ladbys køer og får sammen på en fælles mark, fælleden, midt i den lille sydsjællandske landsby. Fra april 2017 er det imidlertid ikke husdyr, men skolebørn, der skal fylde den gamle byfælled.
Produktionsgartner Chantelle McLean, som selv bor i byen, åbner en ny afdeling af Hver til Maver med plads til ti klasser fra Næstveds skoler. Hun har fået tilladelse til at bruge en hektar af den gamle fælled til skolehaverne, selv om den er bevaringsværdig kulturarv. Jorden hører til ejendommen Vildmosegaard, som hun ejer sammen med sin mand og et andet par. I første omgang er tre klasser fra Næstved meldt til.
Skolehaven på selve skolen er lettere at integrere i undervisningen og i forskellige fag end haver på f.eks. et landbrug, og den lader sig bedre forene med de nye faglige fællesmål, konkluderer ny evalueringsrapport om skolehavekonceptet Haver til Maver.
Tre pædagogiske forskere fra henholdsvis Metropol og Aarhus Universitet konstaterer i en netop udgivet rapport, at lærere og pædagoger involverer sig mere i skolehaven, hvis den ligger på selve skolen, end hvis de skal ud på en gård, et naturcenter eller lignende med eleverne for at få jord under neglene.
Når haven ligger på skolen eller i umiddelbar tilknytning til den, bliver haveundervisningen nemmere integreret i de øvrige fag, sammenhængen mellem udendørs og indendørs undervisning bliver stærkere, og det bliver nemmere at leve op til de forenklede fællesmål, sådan som folkeskolereformen kræver.
Det konkluderer rapporten med titlen ”Haver til Maver udbredelse – Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram,” Forskerne bag den er Pernille Malberg Dyg fra HP Metropol og Karen Wistoft Christoffersen og Mikkel Lassen, begge fra Aarhus Universitet.
De anbefaler at Haver til Maver fremover ikke tager afsæt i haveaktiviteterne, men af det, eleverne skal lære af den – det vil sige i de forenklede fællesmål.
Mens danske skoler fortrinsvis bruger skolehaven til 3. og 4. klasse, har Paulsen Gymnasium i Berlinerbydelen Berlin-Steglitz anlagt en skolehave på 6000 kvadratmeter, som bruges i undervisningen på 6.-13. klassetrin.
Murens fald den niende november 1989 var en verdenshistorisk begivenhed. Murens fald på Paulsen Gymnasium i Berlinerbydelen Berlin-Steglitz den niende november 2010 gik mere upåagtet hen i offentligheden, men for skolen har det betydet en kæmpe forskel. Muren adskilte skolegården fra en 6000 kvadratmeter stor have, som har forældre fik etableret i 1965, men som i mange år lå ubrugt hen.
”Det var den mur, vi besluttede at bryde ned, og hvad var mere naturligt end at gøre det på den niende november, som jo er dagen, hvor vi river mure ned i Tyskland,” siger rektor Ulrike von Rinsum.
