Nye skolehaver åbner i Brabrand med Anne Hjernøe som udekok

Tv-kokken Anne Hjernøe og Haver til Maver skal undervise børn og unge i Aarhus i køkkenhave som del af kommunal satsning på styrket undervisning i bæredygtige miljørigtige og fremtidssikrede løsninger.

Anne Hjernø_500
Tvkok Anne Hjernø har tidligere været involveret i skolehaver i Odder. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Gustav Bech

Aarhus er et attraktivt sted at bo, arbejde og stifte familie. Byen vokser, stadigt flere flytter til, og byens børn vokser op i et bysamfund i konstant positiv forandring.

Den udvikling skal ikke alene styrkes, den er også værd at passe godt på, mener Kristian Würtz, rådmand i Aarhus. Blandt andet derfor søsætter han nye initiativer, der skal hjælpe med at lære aarhusianske børn og unge om til bæredygtige, miljørigtige og fremtidssikrede løsninger.

– Bæredygtighed skal ikke være noget, vi siger, men noget vi lever og gør. Jo før, vi kan fremme ideer om bæredygtigt miljø, transport og madvaner, jo mere kommer det til at ligge på rygraden af fremtidige generationer som en tilgang til livet. Vi skal passe på byens udvikling, og vi skal passe på hinanden, siger Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge.

Læs videre “Nye skolehaver åbner i Brabrand med Anne Hjernøe som udekok”

Antorini er vild med skolehaver

Ideen om at bruge haven som læringsrum passer perfekt til tankerne bag Ny Nordisk Skole, sagde en begejstret børne- og undervisningsminister på Haver til Mavers første skolehavekonference.

Antorini2_500
Undervisningsminister Christine Antorini (S) var hovedtaler på Haver til Mavers skolehavekonference på Krogerup Avlsgaard. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

“Jeg kan ikke skjule det – jeg er rimeligt begejstret for Haver til Maver. Jeg er fuldstændig vild med ideen om, hvordan man her kan få en undervisning, der kombinerer det bedste af teori og praktik, anvendelsesorientering, bevægelse og trivsel.”

Sådan sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini, da hun fredag den 25. januar 2013 åbnede Haver til Mavers første skolehavekonference på Krogerupgård i Nordsjælland.

“Vi kan jo se i skolehaven, at børnene de trives, og vi ved, at når de synes, det er fedt undervisningsmiljø, så lærer de også bedre,” sagde hun.

Antorini mener, at haven giver unikke muligheder for inklusion af de børn, der klarer sig dårligt i den traditionelle undervisning. Den rummer også muligheder for forløb, der fremmer integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Læs videre “Antorini er vild med skolehaver”

Michelle Obamas skolehave fylder fem

USAs førstedame Michelle Obama kant takket være genvalget af Barak Obama tage hul på den femte sæson med skolehave i parken ved Det Hvide Hus i Washington.

Af Ulla Skovsbøl

Siden præsidentparret Obama rykkede ind i Det Hvide Hus, har Michelle Obama hvert forår inviteret grupper af skolebørn til at deltage i såning og plantning af den store køkkenhave, hun fik anlagt  i foråret 2009.

Skolehaverne er en del Let´s Move, som er præsidentfruens kampagne mod  overvægt og livsstilssygdomme, som i stigende grad er et problem for amerikanske børn.Kampagnen sætter fokus på motion og sund mad, og haven er det ideelle sted at begynde samtalen med børn om en sundere livsstil, mener Michelle Obama.

Elanore Rosevelts Victory Garden er Michelle Obamas forbillede

Skolehaverne ved Det Hvide Hus er en del af en større køkkenhave. I 2009 vakte Michelle Obama opmærksomhed ved at få gravet en del af de pæne plæner op og plante grønsager i stedet. Det skete midt under finanskrisen, hvor der pludselig opstod en interesse for private køkkenhaver i USA, som ikke havde været set længe. Interessen var ikke kun drevet af interessen for sund kost, men også af økonomisk nødvendighed.

Læs videre “Michelle Obamas skolehave fylder fem”