Flyvende start for skolehaver på Gråsten Landbrugsskole

Et nyt Haver til Maver-tilbud på Gråsten Landbrugsskole har kæmpe tilslutning fra starten. 19 klasser fra 15 skoler i Sønderborg Kommune er tilmeldt skolehaven i første sæson.

I sommerferien passer Helle Bojsen skolehaven sammen med sine egne fire børn. Sofus er den mindste. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Helle Bojsen har haft et travlt forår helt besat af børn. Ikke kun hendes egne fire, men også 19 fjerdeklasser fra 15 skoler  i Sønderborg Kommune og en hel børnehave. Hun har lært dem at så og plante, luge og vande.  De har lavet mad og passet høns og mange andre ting, de ikke anede, de kunne.

”Jeg må sige, jeg var godt brugt, når jeg nåede til fredag, og jeg fik stort set ikke tid til planlægning, da det først kørte, men det har været både sjovt og spændende,” siger Helle Bojsen.

Læs videre “Flyvende start for skolehaver på Gråsten Landbrugsskole”

Haver til Maver indvier skolehave på Lilliendal Gods

Herregårdsdrivhus fra 1820 bliver hjertet i nyt skolehavecenter, som åbner den 8. juni på et Liliendal Gods i Vordingborg Kommune.

Herregårdens gamle drivhus er blevet renoveret og ombygget til et veludrustet udeskolelokale midt i den nye skolehave. Foto: Haver til Maver, Lilliendal Gods.

Af Ulla Skovsbøl

Bag hovedbygningen på Lilliendals lå indtil for nyligt et gammelt forfaldent drivhus fra 1820’erne. Det var ikke meget bevendt, men en omfattende renovering har forvandlet den gamle bygning fuldstændig.  Efter næsten 50 års dvale skal der igen dufte af muld og planter i det gamle drivhus præcis som dengang,  man dyrkede grøntsager til godsets store folkehold.

Når drivhusdørene bliver slået op til indvielse den ottende juni, står et indendørs undervisningsrum med alle de nødvendige faciliteter til at drive en moderne skolehave klar parat til at modtage elever fra Vordingborg Kommunes skoler.

”Jeg håber, at børnene, og dermed en ny generation, får en positiv og værdifuld relation til stedet, og Lilliendal bliver mere end en landbrugsvirksomhed og et stort hus i lokalmiljøet,” forklarer Mette Heiberg, der er bestyrelsesformand i Foreningen Lilliendal Skolehave.

Læs videre “Haver til Maver indvier skolehave på Lilliendal Gods”

Skolehave skal skabe dialog mellem landbrug og samfund

Korinth Landbrugsskole anlægger skolehaver til lokale folkeskoleelever med håb og at så en landbrugsinteresse i skoleleverne og forbedre dialogen mellem landbruget og resten af samfundet.

Landbrugsskolelærer Henning Søholm tror, at skolehaverne på Korinth Landbrugsskole kan fremme forståelsen mellem landbruget og resten af samfundet. Foto: Ulla Skovsbøl
Landbrugsskolelærer Henning Søholm tror, at skolehaverne på Korinth Landbrugsskole kan fremme forståelsen mellem landbruget og resten af samfundet. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Afstanden fra traktorens førerhus og ned til jorden og planterne, der spirer i den, er blevet for stor, og det er afstanden mellem landbruget og resten af samfundet også. Der er brug for en bedre dialog, og den kan skolehaver på landbrugsskolerne måske være et med til at fremme.

”Hvis vi skal blive ved med at kunne tiltrække unge til uddannelserne, er vi nødt til at kunne gå i dialog om landbrugets rolle i samfundet og den måde, vi producerer fødevarer på. Vi har virkelig brug for den dialog.”

Sådan siger Henning Søholm, lærer ved Dalum og Korinth Landbrugsskoler, der drives som én erhvervsskole.

Læs videre “Skolehave skal skabe dialog mellem landbrug og samfund”