Af Ulla Skovsbøl
Afstanden fra traktorens førerhus og ned til jorden og planterne, der spirer i den, er blevet for stor, og det er afstanden mellem landbruget og resten af samfundet også. Der er brug for en bedre dialog, og den kan skolehaver på landbrugsskolerne måske være et med til at fremme.
”Hvis vi skal blive ved med at kunne tiltrække unge til uddannelserne, er vi nødt til at kunne gå i dialog om landbrugets rolle i samfundet og den måde, vi producerer fødevarer på. Vi har virkelig brug for den dialog.”
Sådan siger Henning Søholm, lærer ved Dalum og Korinth Landbrugsskoler, der drives som én erhvervsskole.
Han er i 2017 ansvarlig for de skolehaver, som bliver anlagt i forbindelse med skolen i Korinth ved Fåborg på Fyn. Lokale folkeskoleklasser får tilbudt økologiske skolehaver på landbrugsskolens jord og skolehaveforløb efter Haver til Maver-modellen.
Landbrugselever uden haveinteresse
Henning Søholm håber, at skolehaverne både kan styrke interessen for landbrugets uddannelser hos de børn og unge, som får haver på skolen. Men han håber også, at de kan gøre landbrugseleverne mere interesserede i økologi og havebrug, og at de måske derved bliver bedre til at indgå i konstruktiv dialog med resten af samfundet om landbruget og den måde fødevarerne bliver produceret på.
”Der er jo en glødende interesse for haver og det at dyrke jorden i de her år. Og på landbrugsskolerne ligger vi jo inde med en kæmpe ekspertviden om plantedyrkning, som burde kunne komme i spil i den forbindelse,” siger Henning Søholm, der selv bl.a. underviser i plantefag på landbrugsskolen.
Han oplever imidlertid, at landbrugseleverne tit er fremmede overfor at få jord under neglene i bogstavelig forstand. De er vant til, at alt skal foregå med maskiner, og at det er det, der er prestige i. De har også svært ved at forbinde plantedyrkningen i haver med deres eget arbejde, når de kører i marken med store maskiner.
Haverne skal styrke dialogen
”Jeg kunne godt tænke mig, at vores elever fik den umiddelbare glæde ved at dyrke jorden tilbage,” siger han. Han håber, derfor at landbrugseleverne også vil være med i haverne, for han tror, det vil give dem oplevelser, som gør dem bedre til at gå i dialog med landbrugets kritikere og forstå deres synspunkter.
Og selv om økologi i mange tilfælde ikke er et plusord blandt landbrugsskoleelever, skal skolehaverne på Korinth Landbrugsskole drives efter økologiske principper. Haverne skal være indgå i et sædskifte, hvor de skifter placering fra år til år. På den enkelte mark skal der det første år være byg med udlæg af kløvergræs, året efter kløvergræs, og tredje år have.