Rudolf Steiner Skolen i Odense med på skolehavebølgen

Den Grønne Planet er navnet på en 650 kvm stor skolehave, som Rudolf Steiner Skolen i Odense etablerede i 2012.

Læs mere på skolens hjemmeside

have_flag
Foto: Rudolf Steinerskolen, Odense

Rudolf Steiner Skolen i Odense fik sin egen skolehave lige ved siden af skolen i efteråret 2012 på en 650 kvadratmeter stor grund.

Det er tanken, at skolehaven kan indgå som en del af undervisningen på de forskellige klassetrin, og at praksis kombineres med teori, så det ikke kun kommer til at handle om at luge have. Rudolf Steiner Skolen ser haven som en oplagt mulighed for at udvikle den virkelighedsnære pædagogik, som skolen er funderet på. I haven får eleverne kendskab til forskellige fænomener ved helt håndgribeligt at arbejde med dem og gøre deres egne erfaringer.

Skolehaven er økologisk/biodynamisk dyrket og lægger sig dermed naturligt i forlængelse af skolens pædagogiske grundlag og Rudolf Steiners tanker om den biodynamiske dyrkningsform, som han i øvrigt er ophavsmand til.

 

Skolehaver med på Eat Your City

Skolehaver får en markant plads i programmet på konferencen Eat Your City, som finder sted den 18.-20 september i København.

3e517762-b25d-4f24-9571-6a9553a670c9

Skolehaver, byhaver og bylandbrug er på programmet, når Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft inviterer til konferencen Eat Your City til september. I København spirer byhaver, altanhaver, gadehaver, taghaver og endda havnehaver frem. Gulerødder, tomater og radiser klemmes ind i selv de mindste afkroge af byen.

Konferencen vil samle alle med interesse for de nye haveformer og for den spiselige by. Der kommer oplægsholdere fra ind- og udland, og der bliver mulighed for ekskursioner til spændende, alternative haveprojekter i Københavnsområdet.

Eat Your City finder sted fra torsdag den 18. til lørdag den 20. september 2014 og henvender sig til både den private og offentlige sektor, entusiaster, praktikere og professionelle, som vil give deres bud på hvordan byen kan dyrkes, høstes og spises.

Konferencens tre hovedtemaer bliver:

  • Byhaver og bylandbrug
  • Skolehaver
  • Byhaver som social sammenhængskraft

 

Læs videre “Skolehaver med på Eat Your City”

Skov skyder op i skolegård på Amager

Københavns Kommune vil bruge 13 mio. kroner på at anlægge Danmarks første skovskolegård på Amager Fælled Skole.

AmagerFælled_500 Amager Fælled Skole. Foto: Ulla Skovsbøl
Amager Fælled Skole. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovbøl

Amager Fælled Skole får som den første i landet en “skovskolegård”. I løbet af efteråret 2014 bliver skolegårdens asfalt brudt op, og der bliver plantet omkring 100 store træer mellem skolebygningerne.  Skolen har i forvejen anlagt en skolehave, som åbnede i 2012.

Skovskolegården kommer til at koste omkring 13 millioner kroner. Københavns Kommune har bevilliget 9,5 mio. kr.  til projektet, mens Nordea-fonden og Lokale- og Anlægsfonden bidrager med til sammen 3,7 millioner.

Når den nye grønne skolegård er klar til brug i foråret 2015, skal den også kunne bruges af lokalområdets beboere som rekreativt område uden for skoletiden.

Ni grønne øer

Skoven i skolegården kommer til at bestå af ”øer”, som bliver afgrænset af en lave betonvolde. Inde på øerne etableres bevoksninger af forskellige træarter, som for eksempel bliver Eg, Birk, Fyr og Bævreasp. For at give en oplevelse af skov fra begyndelsen, planter kommunen træer, der er så store, at man må benytte en kran, for at få dem i jorden.

Arbejdet med at anlægge den nye skolegård, går i gang til oktober 2014. Efter planen kan eleverne holde frikvarter i en nyanlagt miniskov med op mod hundrede træer til foråret 2015.

FAKTA om projektet

  • Investering 13,3 mio. kr.
  • Københavns Kommune har bevilget 9,5 mio kr, Lokale og Anlægsfonden støtter med 2,5 mio kr og Nordea-fonden med 1,2 mio kr. Projektforslaget er tegnet i et samarbejde mellem Lene Nielsen og NORD Architects.
  • Thing og Brandt står for projektering og udførelse.