I april 2017 er produktionsgartner Chantelle McLean klar til at tage imod de første tre klasser fra Næstved i en nyetableret skolehave på Vildmosegård i landsbyen Ladby. Den nye skolehave bliver en del af Haver til Mavers netværk.
I hundreder af år græssede alle Ladbys køer og får sammen på en fælles mark, fælleden, midt i den lille sydsjællandske landsby. Fra april 2017 er det imidlertid ikke husdyr, men skolebørn, der skal fylde den gamle byfælled.
Produktionsgartner Chantelle McLean, som selv bor i byen, åbner en ny afdeling af Hver til Maver med plads til ti klasser fra Næstveds skoler. Hun har fået tilladelse til at bruge en hektar af den gamle fælled til skolehaverne, selv om den er bevaringsværdig kulturarv. Jorden hører til ejendommen Vildmosegaard, som hun ejer sammen med sin mand og et andet par. I første omgang er tre klasser fra Næstved meldt til.
Vedholdenhed har betalt sig for to pædagoger på Hældagerskolen i Vejle. Med ihærdighed og med gavmilde forældres hjælp har de startet skolehave trods en tøvende ledelse og mangel på penge.
Hældagerskolen i Vejle startede småt med plantedyrkning i atriumgården , men med støtte fra Friluftsrådet vokser haven, og der bliver plantet både frugt- og nøddetræer på skolen.
Af Ulla Skovsbøl
To pædagoger på Hældagerskolen i Vejle, Frederik Madsen og Jane Knudsen, havde en fælles drøm: De ønskede sig en skolehave. Men drømmen lod sig ikke uden videre realisere, for skoleledelsen delte ikke umiddelbart deres have-entusiasme, og der stod ikke skolehave nogen steder på budgettet. Og hvad kan man får nej, og pengekassen er tom?
“For mig var det helt enkelt – vi gik bare i gang,” siger Frederik Madsen.
Startede med forældres hjælp
Det hele startede med, at de to kolleger kom til at snakke om, at skolens atriumgård egnede sig til have.
Lærer- og Pædagoguddannelsen ved UC Lillebælt i Jelling introducerer et nyt fag, som skal rustede studerende til at bruge haven som læringsrum i både skole og institutioner.
Et tæt bunddække af krybende skovjordbærplanter bugner med små røde bær, og kraftige kartoffelplanter gemmer allerede på spisemodne knolde i bedene uden for aulaens vinduer på UC Lillebælt i Jelling – det tidligere Jelling Statsseminarium.
Siden foråret 2015 har seminariet haft en campushave, som dyrkes efter økologiske principper af ”Haveslænget,” en gruppe frivillige fra lærer- og pædagoguddannelsen. Men efter sommerferien får de studerende også mulighed for at beskæftige sig teoretisk med haven som læringsrum, når UC Lillebælt introducerer et nyt valgfag på tværs af lærer- og pædagoguddannelserne.
Imødekommer voksende behov
”Målet er at de studerende både skal tilegne sig praktiske kompetencer i havedyrkning og teoretisk didaktisk viden om haven som læringsrum. De skal både blive i stand til at dyrke haver i praksis, til at tilrettelægge læreprocesser i haven og anvende den som i forhold til forskellige målgrupper,” siger Ellen Habekost, der er lektor ved pædagoguddannelsen i Jelling og tilknyttet programmet Mad, krop og læring ved Center for Anvendt Skoleforskning på UC Lillebælt.
