skolehave – Side 6 – SKOLEHAVER I PRAKSIS

Skolehaver i praksis – en bog om haven som læringsrum

Interessen for skolehaver spirer landet over. Bogen Skolehaver i praksis beskriver udviklingen og viser, hvordan haven bliver brugt i undervisningen både herhjemme og i udlandet.

- er en bog om haven som læringsrum.m Frydenlund, 2012 — – er en bog om haven som læringsrum.m Frydenlund, 2012

Af Ulla Skovsbøl

Interessen for skolehaver spirer landet over. Bogen Skolehaver i praksis beskriver udviklingen og viser, hvordan haven bliver brugt i undervisningen både herhjemme og i udlandet.

Det er i høj grad interessen for økologi, bæredygtighed sundhed og madkvalitet, som har som givet skolehaverne nyt liv. Moderne børn har tit ingen føling med, hvor maden kommer fra og hvordan bliver til. Haven giver dem praktisk og håndgribelige erfaringer med at dyrke grønsager, og madlavning i haven giver appetit på sund mad.

Samtidig gør kravene om mere inkluderende undervisningen i folkeskolen skolehaven relevant som undervisningsmiljø på en ny måde. Haven taler til alle sanser, og eleverne kan bruge alle læringsstile i det det udendørs læringsrum.

Teori og praksis går op i en højere enhed, og det er netop hvad der er brug for i fremtidens skole, ifølge børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Hun mener, skolehaven skal være en naturlig del af Ny Nordisk Skole, fremtidens uddannelsessystem.

Læs videre “Skolehaver i praksis – en bog om haven som læringsrum”

Amager-børn får haver i skolegården

Amager Fælled Skole i København har forvandlet den asfalterede skolegård til en have, med drivhus og højbede, hvor eleverne som en del af undervisningen skal dyrke grøntsager, krydderurter og blomster, frugt og bær.

Det nye drivhus i skolegården på Amager Fælled Skole. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Grønsagerne fra skolehaven på Amager skal bruges i skolens produktionskøkken, hvor eleverne på skift er med til at lave frokost, og skoleleder Yasar Cakmak mener, det vil give dem en vigtig indsigt, at de selv er med til at producere råvarerne.

“Børnene lærer på en anden måde, når de får lov til at røre, føle og smage det, de skal lære om. Haven kan udvide bybørns horisont og forståelse for naturen. De lærer, at agurkerne ikke vokser på hyldene nede i Netto, og det er væsentligt,” siger han. Læs videre “Amager-børn får haver i skolegården”

4H var pædagogisk have på landet

Skolehaverne i byerne fik i 1920erne en landlig pendent i organisationsen 4H, der især appellerede til landbobørn. Men det moderne 4H er rykket ind byerne med bl.a. madskoler for børn.

Fire piger på 4Hs madskole i Lersøparkens skolehave, København, 2011 Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

4H står for hånd, hjerte, hoved og helbred – de fire elementer, som arbejdet med jorden ifølge bevægelsens grundlægger skulle involvere og styrke hos børnene.

Bevægelsen blev grundlagt i USA omkring år 1900 af Dr. Seaman A. Knapp, der mente, at arbejdet med jorden var sundt og opbyggeligt for børn, og at arbejdet blev mere interessant for dem, når de fik lov til at dyrke deres egen jordlod og selv passe og opdrætte små husdyr.

I USA støttede landbrugsministerium det amerikanske 4H ud fra den betragtning, at den kunne være et middel til at engagere ungdommen i at udvikle og bruge nye og bedre metoder inden for landbrug og husholdning.

Læs videre “4H var pædagogisk have på landet”