Haver til Maver er rykket vestpå

For andet år i træk afprøver skolerne i Odense Kommune skolehave-konceptet Haver til Maver. I 2012 kan 20 af kommunens 38 skoler tilbyde skolehave som fag.

Elever høster_Falen Odense. Foto Ulla Skovsbøl
Elever høster deres afgrøder i Haver til Maver på Falen i Odense. Foto Ulla Skovsbøl Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

De nye skolehavekoncept, Haver til Maver, er rykket mod vest. Haver til Maver er udviklet på Krogerupgård i Humlebæk i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og grønsagsfirmaet Aarstiderne.com.

Med støtte fra Trygfonden og midler fra Odense Kommunens bæredygtighedspulje er byens gamle traditionelle skolehaver på Falen ved at blive omskabt til et moderne undervisningstilbud.

Ideen bag Haver til Maver er at give børn mulighed selv at opleve og forstå sammenhængen mellem det der gror i jorden og den mad vi spiser. Haver til Maver går på tre ben: Børnene får erfaringer med at dyrke deres egne grønsager, de lærer at lave sund og lækker mad af havens produkter og de løser praktisk orienterede naturfagsopgaver i det fri.

I Odense er University Center Lillebælt partner i projektet, og pædagog- og lærerstuderende derfra skal undersøge børnenes brug af haven og det udendørs læringsrum i forbindelse med opgaver om fx maddannelse, haven i undervisningen, læringsstile og inklusion.

  • Skolehave, natur og udekøkken vægtes lige højt.
  • Pædagogikke skal være anerkendende og inkluderende
  • Børnenes læring skal være oplevelsesbaseret
  •  Haver til Maver drives økologisk.

Børnehave leger og lærer i køkkenhaven

Hver tirsdag siden maj 2011 har de 4-5 årige fra to børnehaver i Nivå passet have på et økologisk landbrug. De dyrker grønsager og lærer om planternes liv og sund mad, hygger sig og har det skægt.

Læs den i Børn & Unge

Påfulgen 7
Børnene fra børnehaven Påfuglen elsker at komme på Krogrup Avlsgaard og dyrke haverne. Foto: Ulla Skovsbøl  ©

Cirka 20 børn fra institutionerne Lærkereden og Påfuglen har hver uge været på Krogerup Avlsgård sammen med tre voksne. Børn og pædagoger har to haver, de passer i tilknytning til skolehaveprojektet Haver til Maver.

Flokken tager af sted med toget ved titiden – ét stop til Humlebæk – og traver ud til gården, der ligger omgivet af skov og marker med køer på græs, halmballer, man kan hoppe i, og mulighed for mange andre spændende udendørs oplevelser. De bliver der det meste af dagen.

Selve havearbejdet står de voksne i princippet for, men de børn, som har lyst, hjælper til med at putte frø i jorden, luge og høste. Der er imidlertid ikke nogen tvang eller pligt, og ikke noget bestemt børnene absolut skal. Det er i orden, hvis de hellere vil lege og tulle rundt mellem bedene og undersøge, hvad der gror i dem.

Læs videre “Børnehave leger og lærer i køkkenhaven”

Skolehaven giver appetit på sund mad, liv og læring

Ny forskning fra DPU viser, at børn, som er med i skolehaveprojektet Haver til Maver, får smag for sunde råvarer og bedre forståelse for økologi og bæredygtighed.

Læs rapporten her

Børn får appetit på sund mad, når de er med i Haver til Maver, viser forskning fra DPU. Foto: Ulla Skovsbøl
Børn får appetit på sund mad, når de er med i Haver til Maver, viser forskning fra DPU. Foto: Ulla Skovsbøl  ©

Af Ulla Skovsbøl

En gruppe forskere under ledelse af lektor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har evalueret undervisningstilbuddet Haver til Maver på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland og dokumenteret et overvældende positivt udbytte for de børn, der er med.

Haver til Maver er et skolehaveprojekt startet af grønsagsfirmaet Aarstiderne og hovedsageligt finansieret af Fredensborg Kommune, der også er en aktiv partner i projektet. I 2012 har omkring 1300 skoleelever fra haveundervisning på Krogerupgård.

Læs videre “Skolehaven giver appetit på sund mad, liv og læring”