USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn

Skoleleder Raymond Isola fra San Francisco så markant bedre præstationer, motivation, sundhed og trivsel hos sine fattige og dårligt stillede elever,efter at skolehave kom på skemaet. Nu lærer han andre amerikanske skoleledere samme lektie.

Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransisco dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl
Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransiscos dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Raymond Isola sagde ja til en af sit livs største udfordringer, da han i 1999 accepterede jobbet som skoleleder på Sanchezskolen i et fattigt skoledistrikt i San Francisco, Californien. De fleste indbyggere i kvarteret var latinamerikanere og mexicanere med dårlige jobs og lave lønninger, og skolen var fuld af børn, der ikke klarede sig særlig godt på nogen måder.

80 pct. af eleverne kom fra hjem med lav indkomst. 60 pct. havde engelsk som fremmedsprog og hver fjerde elev var et diagnose-barn med behov for specialundervisning. Dertil kom at mange af børnene var dårligt ernærede og ikke fik nok at spise derhjemme.

Den situation er ikke usædvanlig for en amerikansk skoleelev, for hvert fjerde barn i USA er ifølge Raymond Isola ”food insecure” og kan altså ikke være sikker på, at der er mad på bordet ved næste måltid – endsige sund mad.

Læs videre “USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn”

Haver til Maver får 15 mio. fra Nordea

Foreningen Haver til Maver har endnu engang fået en stor bevilling fra Nordea-fonden til at udbrede og styrke sit skolehavekoncept yderligere – denne gang lyder beløbet på 15 mio. kroner.

haver-til-maver-piger
Haver til Maver, der er grundlagt på Krogerup Avlsgaard i Fredensborg Kommune, har med støtte fra Nordea-fonden udbredt sit skolehavekoncept til andre dele af landet. Her er det glade Haver til Maver elever på Falen i Odense. Foto: Ulla Skovbøl. ©

Af Ulla Skovsbøl

Nordea-fonden har bevilliget 15 millioner til yderligere udbredelse og udvikling af skolehavekoncept Haver til Maver. Pengene skal bruges til at fordoble antallet af skolehaver, som drives efter Haver til Mavers model. Målet er, at der skal være etableret i alt 40 Haver til Maver projekter ved udgangen af 2019.

Se hvor de eksisterende Haver til Maver projekter ligger

En del af midlerne fra Nordea skal desuden gå til at etablere foreningsliv for skolehaver i Danmark, til en indsats, som kan klæde flere folkeskolelærere på til at bruge skolehaven i undervisningen og til udvikling af digitale læringsforløb.

”Skolehaverne har vist sig at være en klar succes. Tusindvis af børn oplever glæden ved at dyrke, lave og smage mad sammen. Derfor er vi stolte over at være med til at skrue op for blusset, så endnu flere børn – og nu også voksne – kan tage del i de gode oplevelser,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden i forbindelse med bevillingen.

Læs videre “Haver til Maver får 15 mio. fra Nordea”

Seminariet i Jelling udbyder kursus i skolehave for lærere og pædagoger

Nyt tilbud om efteruddannelse på UCL Campus Jelling skal ruste lærere og pædagoger til at bruge haven som et udendørs læringsrum for børn i både daginstitutioner og skoler.

Download infoark om kurset

Ellen Habekost
Campushaven på seminariet i Jelling skal indgå som læringsrum for delagerne på UCL Campus Jellings skolehavekurser for lærere og pædagoger. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Seminariet  UCL Campus Jelling udbyder nu et kursus til lærere og pædagoger, der skal styrke deres kompetencer i at arbejde med haven som læringsrum. Kurset forløber over fem mandage fra februar til juni 2017, hvor kursisterne følger årets gang i haven med start lige efter vinterferien og slut inden sommerferien.

På kurset bliver der etableret mindre læringsgrupper, hvor deltagerne kommer til at arbejde med miniprojekter, som de kan bruge i deres egen hverdag i skolen eller institutionen, og læringsgrupperne får løbende vejledning.

Kurset koster 2655 kr. plus moms og finder sted i tidsrummet fra 27. februar 2017  til 12. juni 2017.

Læs videre “Seminariet i Jelling udbyder kursus i skolehave for lærere og pædagoger”