Skolehavekonference 30. januar 2015 i Oslo har jorden i fokus

Oslos skolehavefolk inviterer den 30. januar til skolehavekonference med et righoldigt program, som bl.a. markerer at 2015 er FNs jordår.

Læs mere her: Skolehageseminaret 2015 program

skolehage_geitmyra.jpg (450x300)
Geitmyra Skolehage, der har været skolehave i mere end 100 år, er en stor grøn oase med masser af gamle frugttræer tæt på Oslo Centrum. Foto/kilde: Oslo kommunale skolehager/Tore Faller

Af Ulla Skovsbøl

Skolehavekonferencen i Oslo er en årligt tilbagevendende begivenhed, som skolehaveinteresserede deltagere fra hele Norge og resten af Skandinavien.

I år taler blandt andre jordbrugsforskerne Kirsty McKinnon (Bioforsk Tingvoll) og  Berit Swendsen (Vital Analyse) om, hvordan man i skolehavesammenhæng kan bruge den særlige opmærksomhed, som FN retter om selve jorden som dyrkningsmedie og livsgrundlag ved at udnævne 2015 som jordens år.

Der bliver også mulighed for at høre universitetslektor Linda Jolly, Norges miljø-og biovitenskapelige universitet. Hun underviser på den norske skolehaveuddannelse for lærere og er en af de personer i Norden, som har størst viden om skolehaver i både teori og praksis og om havens potentiale som læringsrum.

Desuden deltager en række andre oplægsholdere fra Norge og enkelte fra Danmark: Journalist og fagbogsforfatter Ulla Skovsbøl (“Skolehaver i praksis”, Frydenlund, 2012) og muligvis antropolog og Phd-studerende Morten Kromann, University Center Lillebælt.

Læs om Getimyra Skolehage her

 

Eat Your City besøger skolehaver i København og på Frederiksberg

Deltagerne i byhave-konferencen Eat Your City, som finder stede i København fra den 18. til den 20. september, får mulighed for at besøge Københavns Skolehaver og skolehaven på Lindevangsskolen på¨Frederiksberg.

Se programmet her

Af Ulla Skovsbøl

I København spirer byhaver, altanhaver, gadehaver, taghaver og endda havnehaver frem, og bybierne sværmer omkring os. Gulerødder, tomater og radiser klemmes ind i selv de mindste afkroge af byen, og i år er Nordens største tagfarm i fjerde sals spiret frem.

Det skaber helt nye fællesskaber på tværs af byens rum. En arrangørgruppe bestående af blandt andet Copehagen Sharing og Miljøpunkt Amager vil gerne bakke op om de mange initiativer og inviterer derfor til konference om den spiselige by.

Konferencen Eat your City vil fra torsdag den 18. til lørdag den 20. september samle alle ildsjæle med interesse for den spiselige by. Det sker på Enghavevej 80-82 i København.

Oplægsholdere fra både den private og offentlige sektor, entusiaster, amatører og professionelle vil give deres bud på hvordan byen kan dyrkes, høstes og spises. Ulla Skovsbøl holder workshop om skolehavens muligheder som læringsrum. Det er fredag kl. 10.45 til 12. Torsdag er der ekskursioner til bl.a. Københavns Skolehaver og Lindevangsskolens skolehave på Frederiksberg.

På konferencen kan du fordybe dig i et af tre temaer:

• Byhaver og Bylandbrug
• Skolehaver
• Byhaver som social sammenhængskraft

 

 

Lærerstuderende i Ollerup har skolehave på skemaet

Ingvar Haubjerg Nielsen, lektor ved Den Frie Lærerskole, lader de lærerstuderende lære bæredygtighed og naturfagsdidaktik i skolehaven.

Læs mere om naturfagsdidaktik på Ingvar Haubjerg Nielsens hjemmeside

Ingvar_500
Ingvar Hagbjerg Nielsen underviser på Det Frie Seminarium i Ollerup. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Man kan ikke blive lærer fra Ollerup Frie Lærerskole uden at have haft skolehavejord under neglene. Lektor Ingvar Haubjerg Nielsen har de seneste seks år integreret skolehaven i uddannelsen af de kommende efter- og friskolelærere.

”Deres reaktioner går fra accepterende over tolererende til begejstret.” siger Ingvar Haubjerg Nielsen, ”men alle skal med i haven.”

Han mener, alle får noget ud af at arbejde med haver i praksis, og at de vil kunne bruge det, de lærer, når de kommer ud som undervisere.

Læs videre “Lærerstuderende i Ollerup har skolehave på skemaet”