Haver til Maver i Aarhus klar til anden halvleg med skolehaver

Efter skoleferien skal 25 skoleklasser i Aarhus i gang med at høste grønsager i deres skolehaver, når anden runde af kommunens første Haver-til-Maver forløb begynder.

Natursamarbejdet-7_500
Haver til Mavers skolehaver i Natursamarbjedet i Brabrand, Aarhus Vest. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

I foråret 2014 kom mere end 600 børn fra 25 århusianske skoleklasser i gang med at dyrke skolehaver med få måneders varsle. Der har været stor interesse for at være med i projektet, selv om det koster skolerne 10.000 kr. pr klasse for en sæson, hvor børnene har 8-10 besøg i skolehaven.

I maj åbnede rådmand på børn- og ungeområdet Bünyamin Simsek det første af tre nye skolehavecentre efter Haver-til-Mavers konceptet ved Brabrand Sø. Kort efter var yderligere to centre – et i nord og et i syd – klar til at tage imod elever.

Natursamarbejdet-3_500 Foto: Ulla SKovsbøl
Haver til Mavers skolehaver i Natursamarbjedet i Brabrand, Aarhus Vest. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Haver til Maver i Aarhus
• 4 klasser på Lykkegården i Skæring (nord)
• 6 klasser på Natursamarbejdet i Brabrand (midt)
• 16 klasser i Beder ved Jordbrugets Uddannelsescenter (syd) Læs videre “Haver til Maver i Aarhus klar til anden halvleg med skolehaver”

Rudolf Steiner Skolen i Odense med på skolehavebølgen

Den Grønne Planet er navnet på en 650 kvm stor skolehave, som Rudolf Steiner Skolen i Odense etablerede i 2012.

Læs mere på skolens hjemmeside

have_flag
Foto: Rudolf Steinerskolen, Odense

Rudolf Steiner Skolen i Odense fik sin egen skolehave lige ved siden af skolen i efteråret 2012 på en 650 kvadratmeter stor grund.

Det er tanken, at skolehaven kan indgå som en del af undervisningen på de forskellige klassetrin, og at praksis kombineres med teori, så det ikke kun kommer til at handle om at luge have. Rudolf Steiner Skolen ser haven som en oplagt mulighed for at udvikle den virkelighedsnære pædagogik, som skolen er funderet på. I haven får eleverne kendskab til forskellige fænomener ved helt håndgribeligt at arbejde med dem og gøre deres egne erfaringer.

Skolehaven er økologisk/biodynamisk dyrket og lægger sig dermed naturligt i forlængelse af skolens pædagogiske grundlag og Rudolf Steiners tanker om den biodynamiske dyrkningsform, som han i øvrigt er ophavsmand til.

 

Skolehaver med på Eat Your City

Skolehaver får en markant plads i programmet på konferencen Eat Your City, som finder sted den 18.-20 september i København.

3e517762-b25d-4f24-9571-6a9553a670c9

Skolehaver, byhaver og bylandbrug er på programmet, når Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft inviterer til konferencen Eat Your City til september. I København spirer byhaver, altanhaver, gadehaver, taghaver og endda havnehaver frem. Gulerødder, tomater og radiser klemmes ind i selv de mindste afkroge af byen.

Konferencen vil samle alle med interesse for de nye haveformer og for den spiselige by. Der kommer oplægsholdere fra ind- og udland, og der bliver mulighed for ekskursioner til spændende, alternative haveprojekter i Københavnsområdet.

Eat Your City finder sted fra torsdag den 18. til lørdag den 20. september 2014 og henvender sig til både den private og offentlige sektor, entusiaster, praktikere og professionelle, som vil give deres bud på hvordan byen kan dyrkes, høstes og spises.

Konferencens tre hovedtemaer bliver:

  • Byhaver og bylandbrug
  • Skolehaver
  • Byhaver som social sammenhængskraft

 

Læs videre “Skolehaver med på Eat Your City”