Haver til Maver er rykket vestpå

For andet år i træk afprøver skolerne i Odense Kommune skolehave-konceptet Haver til Maver. I 2012 kan 20 af kommunens 38 skoler tilbyde skolehave som fag.

Elever høster_Falen Odense. Foto Ulla Skovsbøl
Elever høster deres afgrøder i Haver til Maver på Falen i Odense. Foto Ulla Skovsbøl Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

De nye skolehavekoncept, Haver til Maver, er rykket mod vest. Haver til Maver er udviklet på Krogerupgård i Humlebæk i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og grønsagsfirmaet Aarstiderne.com.

Med støtte fra Trygfonden og midler fra Odense Kommunens bæredygtighedspulje er byens gamle traditionelle skolehaver på Falen ved at blive omskabt til et moderne undervisningstilbud.

Ideen bag Haver til Maver er at give børn mulighed selv at opleve og forstå sammenhængen mellem det der gror i jorden og den mad vi spiser. Haver til Maver går på tre ben: Børnene får erfaringer med at dyrke deres egne grønsager, de lærer at lave sund og lækker mad af havens produkter og de løser praktisk orienterede naturfagsopgaver i det fri.

I Odense er University Center Lillebælt partner i projektet, og pædagog- og lærerstuderende derfra skal undersøge børnenes brug af haven og det udendørs læringsrum i forbindelse med opgaver om fx maddannelse, haven i undervisningen, læringsstile og inklusion.

  • Skolehave, natur og udekøkken vægtes lige højt.
  • Pædagogikke skal være anerkendende og inkluderende
  • Børnenes læring skal være oplevelsesbaseret
  •  Haver til Maver drives økologisk.

Skolehaver i praksis – en bog om haven som læringsrum

Interessen for skolehaver spirer landet over. Bogen Skolehaver i praksis beskriver udviklingen og viser, hvordan haven bliver brugt i undervisningen både herhjemme og i udlandet.

- er en bog om haven som læringsrum.m Frydenlund, 2012
– er en bog om haven som læringsrum.m Frydenlund, 2012

Af Ulla Skovsbøl

Interessen for skolehaver spirer landet over. Bogen Skolehaver i praksis beskriver udviklingen og viser, hvordan haven bliver brugt i undervisningen både herhjemme og i udlandet.

Det er i høj grad interessen for økologi, bæredygtighed sundhed og madkvalitet, som har som givet skolehaverne nyt liv. Moderne børn har tit ingen føling med, hvor maden kommer fra og hvordan bliver til. Haven giver dem praktisk og håndgribelige erfaringer med at dyrke grønsager, og madlavning i haven giver appetit på sund mad.

Samtidig gør kravene om mere inkluderende undervisningen i folkeskolen skolehaven relevant som undervisningsmiljø på en ny måde. Haven taler til alle sanser, og eleverne kan bruge alle læringsstile i det det udendørs læringsrum.

Teori og praksis går op i en højere enhed, og det er netop hvad der er brug for i fremtidens skole, ifølge børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Hun mener, skolehaven skal være en naturlig del af Ny Nordisk Skole, fremtidens uddannelsessystem.

Læs videre “Skolehaver i praksis – en bog om haven som læringsrum”

Antorini interesseret i skolehaver

Skolehaver hører med til undervisningsminister Christine Antorinis vision om Ny Nordisk Skole.

Video om undervisningsministerens besøg i Københavns Skolehaver:

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini besøgte  i maj 2012 én af de københavnske skolehaver for at lade sig inspirere til den kommende reform af folkeskoleloven, som hun kalder Ny Nordisk Skole.

– Jeg tror ikke, vi kan undvære skolehaverne i Ny Nordisk Skole, siger ministeren i denne video.