Stjernekok sender skolebørn i grønsagshaven

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen.

Share on Facebook

Af Ulla Skovsbøl

Stjernekokken Alice Waters er primus motor bag The Edible Schoolyard i Berkely, Californien. Hun vil lære børnene sunde kostvaner og respekt for naturen.

I skolehaven ved Martin Luther Jr. Middle School gror 50 forskellige slags grøntsager, blomster og krydderurter, frugtbuske og træer. Den spiselige skolehave er et 5.000 kvadratmeter stort, udendørs klasserum, hvor eleverne lærer om økologi og biologi i praksis.

De skal prøve at have jord under neglene og lave sund og lækker mad af grønsager, de selv har dyrket. På den måde oplever de ved selvsyn, at maden ikke gror i supermarkedets kølediske eller opstår ud af ingenting i burgerbarens frituregryde og mikrobølgeovn.

Alice Waters, som har grundlagt haven, er et stort navn i USA. Hun er en primus motor i slow-food bevægelsen i USA og driver en berømt restaurant, Chez Panisse, i universitetsbyen Berkeley. Siden 1995 har hun brugt en del af sit overskud på skolehaver forskellige steder i USA. Hendes mål er at gøre op med den usunde amerikanske burgerkultur ved at give børnene smag for gode råvare og mad med kvalitet.

 

Share on Facebook

Video: Skolehavernes historie i USA

De amerikanske skolehavers historie går tilbage til midten af 1800-tallet. Denne video produceret for Kongressens bibliotek, fortæller deres historie.

Share on Facebook

Lige som i Europa vant ideen om at bruge skolehaver i undervisningen indpas i USA i sidste halvdel af 1800-tallet. Denne video fortæller historien om skolehaverne i USA:

Denne video er produceret for Kongressens bibliotekt, og Constance Carter, leder af the Science Reference Section at the Library of Congress, fortæller om ideen bag skolehaverne, og om hvordan den har forandret og udviklet sig fra den første spæde start i midten af 1800 tallet, til havernes come-back i det nye årtusinde.

Share on Facebook

4H var pædagogisk have på landet

Skolehaverne i byerne fik i 1920erne en landlig pendent i organisationsen 4H, der især appellerede til landbobørn. Men det moderne 4H er rykket ind byerne med bl.a. madskoler for børn.

Share on Facebook
Fire piger på 4Hs madskole i Lersøparkens skolehave, København, 2011 Foto: Ulla Skovsbøl
Fire piger på 4Hs madskole i Lersøparkens skolehave, København, 2011 Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

4H står for hånd, hjerte, hoved og helbred – de fire elementer, som arbejdet med jorden ifølge bevægelsens grundlægger skulle involvere og styrke hos børnene.

Bevægelsen blev grundlagt i USA omkring år 1900 af Dr. Seaman A. Knapp, der mente, at arbejdet med jorden var sundt og opbyggeligt for børn, og at arbejdet blev mere interessant for dem, når de fik lov til at dyrke deres egen jordlod og selv passe og opdrætte små husdyr.

I USA støttede landbrugsministerium det amerikanske 4H ud fra den betragtning, at den kunne være et middel til at engagere ungdommen i at udvikle og bruge nye og bedre metoder inden for landbrug og husholdning.

Læs videre “4H var pædagogisk have på landet”

Share on Facebook